Maskiner under Broen forstærker samarbejdet med golf- og boldbanefolket

Maskiner under Broen forstærker samarbejdet med golf- og boldbanefolket

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Det gamle ordsprog kommer for alvor til sin ret, når det gælder Maskiner under Broen 2020. Arrangøren Maskinleverandørerne – Park, Vej & Anlæg har således netop aftalt med Danish Greenkeepers Association (DGA) og Groundsman Association Denmark (GAD) at styrke samarbejdet mellem de tre foreninger, så flere fagfolkene kan komme hjem med endnu mere solid, ny viden og inspiration i bagagen.

Hos Maskinleverandørerne er formand Niels Kirkegaard glad for, at de to foreninger kan se pointen i at styrke netværket mellem de grønne fagfolk og landets maskinproducenter og –leverandører.

Golfbanen er et kompliceret og varieret terræn at vedligeholde, hvilket kræver en stor viden om mulighederne på maskinområdet. Den viden får du på Maskiner under Broen. Foto: Lindholm Maskiner

”Der er mange fordele for alle parter, eksempelvis har golfområdet mange andre opgaver end bare plænepleje. Også transport af jord, vedligehold af skråninger, klubhusets udeområder, belægninger, banens skovbryn og lignende kræver en masse udstyr og maskiner, som man ikke finder på en smal udstilling for én faggruppe. Så jeg kan love, at de grønne fagfolk går ikke glip af noget ved, at man har samlet alt på Maskiner under Broen. Man får mere til,” fortæller Niels Kirkegaard.

Greenkeepere i flok

Både greenkeeperne og groundsmen spiller i år en meget aktiv rolle i at udvælge, hvilke emner der skal præsenteres på messens Miniseminarer, som fokuserer på at give konkret og brugbar viden til fagfolk på 45 minutter. Her fortæller formand for DGA, Jesper Kristensen, at især emner som dræning, nye pesticidkrav, robotteknologi og – naturligvis – græspleje, er på tapetet netop nu.

”Er der noget, som golfbanen ikke kan undvære i disse år, så er det videbegærlige fagfolk, der har overblik over tidens overvældende mange muligheder indenfor maskiner og udstyr. Derfor opfordrer jeg også til, at man tager afsted så mange folk som overhovedet muligt. Hos Værløse Golfklub, hvor jeg er chefgreenkeeper, kommer vi alle mand. Jo bedre maskinløsning du vælger, jo flere fagl

skab mener om maskinerne,” fortæller Jesper Kristensen, som er tilfreds med beslutningen fra 2018, hvor man valgte at gøre greenkeepernes specialmesse DGA-demo til en integreret del af den bredere maskinmesse i Middelfart.

Groundsman Sten Bartelsen, Teamleder for Entreprenørenheden i Slagelse Kommune, kan se et stort potentiale i at bruge robotter til græsklipning på boldbaner. Hen over sommeren har han lavet forsøg med at forfine driften af klipperobotterne på Skælskør Stadion. Kablerne til robotterne har han gravet ned i selve banen for at få et bedre signal til robotterne. Her ses Sten ved en af de nedgravede brønde, hvor kablerne er ført ud fra. Foto: GAD

Groundsmen på jagt efter klippere (og flere groundsmen)

Også groundsman Knud Høeg Rasmussen, som er med i GADs bestyrelse og til dagligt varetager plæneplejen i Kolding Kommune som entrepriseleder i Entreprenørafdelingen, tager en solid håndfuld medarbejdere med til Maskiner under Broen til august.

”Det er jo ikke mig selv, som skal arbejde med disse maskiner. Det skal piloterne, og derfor skal de selvfølgelig med ud og undersøge udvalget. Og hvis vi slet ikke tog afsted, ville vi jo ikke have fingeren på pulsen af den rivende teknologiske udvikling, men ville måske bare ende med at købe fra den producent, som har den mest aggressive sælger,” understreger Knud Rasmussen.

Efter Maskiner under Broen 2018 endte afdelingen med at købe en pakke på fire maskiner, som de alle havde haft hjemme på prøve, og i år fortæller Knud Rasmussen, at han især er udfordret på to problematikker: Skråningspleje og muligheden for at klippe store arealer med ensartet, højt niveau.

GAD indgår dog ikke i samarbejdet udelukkende for at samle og hjælpe landets groundsmen med at vælge de rigtige maskiner. Der er nemlig for få groundsmen i Danmark, så foreningen er også på pletten for at sikre, at flere vælger den karrierevej.

Også uddannelserne er repræsenteret på Maskiner under Broen – her i 2018 på AMU Nordjyllands stand, hvor man bl.a. kunne høre mere om uddannelserne til greenkeeper og groundsman

”Uddannelsen er jo ikke så gammel, men der er ingen tvivl om, at vi groundsmen har løftet kvaliteten i fodbold-Danmark enormt i de seneste år, og vi mærker, at der er en stor efterspørgsel efter den viden, som vi stiller til rådighed. Bedre baner giver bare bedre bold. Men for at man skal kunne lave bedre baner, er man nødt til at vide, hvad man skal gøre helt konkret. Og for at vide det skal man være bedre uddannet,” fortæller Knud Rasmussen, og derfor vil GAD have stand på Maskiner under Broen 2020 for at få flere fagfolk til at videreuddanne sig, men også skubbe på for, at de flere unge skal vælge at blive groundsmen og ikke først opdager muligheden, efter de har færdiggjort en anden uddannelse.

Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at den eneste grønne maskinmesse i 2020 kommer til at vrimle med hele viften af grønne fagfolk.

For yderligere oplysninger og citater, kontakt:

Niels Kirkegaard på telefon 7564 3611 eller mail: nki@gmr.dk

Jesper Kristensen på telefon 2898 7640 eller mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk

Knud Høeg Rasmussen på telefon 2124 5610 eller mail: knura@kolding.dk