Græsplæner på GPS-teknologi – til golf, sport og park

Græsplæner på GPS-teknologi – til golf, sport og park

Hos Anker Bjerre A/S, der både mestrer detailforretning og erhvervssalg, er der god grund til at føle sig tryg, når snakken falder på den nyeste satellitteknologi for robotplæneklippere – uanset plænestørrelse!

Bemærk robotklipperne overalt på bilen. Salget af robotplæneklippere til professionel brug er nemlig stigende, så Anker Bjerre A/S har tidligere i år valgt at ansætte en medarbejder med et specifikt salgsfokus på Husqvarna’s nye EPOS-serie, der er udviklet til store plænearealer som f.eks. golfbaner.

I maskinforretningens to afdelinger – i både Holstebro og Lemvig, er der tilknyttet en stor have- og parkafdeling, hvor salget af robotplæneklippere til professionel brug er stigende. Anker Bjerre A/S har derfor tidligere i år valgt at ansætte en medarbejder med et specifikt salgsfokus på Husqvarna’s nye EPOS-serie, der er udviklet til store plænearealer som f.eks. golfbaner.

Med cirka 60 ansatte på to lokationer er omtrent 30 procent ansatte med relation til havepark.

”Haveparkområdet fylder derfor meget – ikke kun med maskiner i vores udstillingshaller – men også rent forretningsmæssigt. Det er ikke svært at se, hvilken vej udviklingen går. Robotplæneklippere kommer til at fylde mere og mere, og generelt sælger vi flere hundrede robotter om året. Vi prioriterer derfor også at have de rette ressourcer til at kunne give den bedste rådgivning og oplevelse ved at handle med os. Derfor har vi i foråret ansat Jens Kristen Nygaard som salgskonsulent for robotter til professionel brug”, udtaler Tinus Bay Madsen, ansvarlig for haveparkafdelingen hos Anker Bjerre A/S.

Professionelle robotter til professionelle kunder

Jens Kristen Nygaard kommer med en baggrund som landmand, og han har i otte år arbejdet som greenkeeper og med vedligehold af maskiner på en golfbane, hvorfor Anker Bjerre A/S har set Jens Kristen Nygaard som et godt match.

Jens Kristen Nygaard kommer med en baggrund som landmand, og han har i otte år arbejdet som greenkeeper og med vedligehold af maskiner på en golfbane, hvorfor Anker Bjerre A/S har set Jens Kristen Nygaard som et godt match.

”Jeg vil fungere som den primære kontaktperson for erhvervskunder hele vejen gennem processen – fra projektering til installation, lave robotdemoer og deltage på messer. Jeg har rødder i det vestjyske, og så har jeg en god viden fra golfbanerne som jeg kan overføre til andre brancher”, siger Jens Kristen Nygaard, der er godt i gang med jobbet som salgskonsulent hos Anker Bjerre A/S.

”Mærket Husqvarna står stærkt hos både private og erhvervskunder. Da Husqvarna introducerede den nye GPS-styrede robotserie til markedet, havde de et 360 graders professionelt set-up klar. Det betyder meget for både kunden og for os, at der står en stærk leverandør bag – og selvom robotterne fra Husqvarna også koster lidt, så hænger pris og kvalitet nu engang uløseligt sammen, forklarer Jens Kristen Nygaard og fortsætter ”Det er ikke kun et produkt, vi sælger – det er også tryghed og sikkerhed for at robotten er kørende. Derfor har vi også et veluddannet serviceteam, som ved hvad de har med at gøre, når robotten skal installeres eller serviceres”.

Salgsfokus i forhold til robotter til professionelle ligger på sport og golf, parker, industriarealer og lufthavne, fordi der her er tale om store regulære plæner at arbejde med.

Glæden ved golfbanerne
”Jeg er glad for at kunne komme på banen – på i bogstavelig forstand og i overført betydning. Jeg ved, at en velplejet og veltrimmet plæne har betydning i praksis – og så giver robotterne her et flot, visuelt indtryk med en høj præstationsevne ift. klipperesultatet”, afslutter Jens Kristen.

Besøg Anker Bjerre A/S på stand 19,7 og læs mere om virksomheden på deres profilside her på hjemmesiden: https://maskinerunderbroen.dk/udstillere/anker-bjerre-a-s/