Er I dårligere til at bekæmpe ukrudt end naboen? Nyt system sætter konkrete tal på ukrudtsbekæmpelsen

Miniseminar om "Kommunal Ukrudtsplatform"

Er I dårligere til at bekæmpe ukrudt end naboen? Nyt system sætter konkrete tal på ukrudtsbekæmpelsen

Systemet bruger et kamera monteret foran maskinen til kontinuert at måle ukrudtsmængden og kortlægge denne. KEF får på denne måde et databaseret værktøj til at sammenligne effektiviteten af deres maskiner og strategier, som på sigt også vil kunne bruges til at optimere den daglige drift.

Gratis miniseminar på Maskiner under Broen om det store ukrudtsoverblik, som ”Kommunal Ukrudtsplatform” giver. Teknologisk Institut og Kommunalt EntreprenørForum (KEF) står bag systemet.

Alle kommuner og private entreprenører har deres egne maskinløsninger, rutiner og metoder til ukrudtsbekæmpelse. Men hvilke metoder er reelt bedst til et givent formål, og udfører man egentlig arbejdet lige så godt nabokommunen eller andre aktører på markedet?

Det bliver du meget klogere på til de faglige miniseminarer på Maskiner under Broen den 26. og 27. august 2026, hvor du begge dage kan opleve fagfolk fra Teknologisk Institut fortælle om “Kommunal Ukrudtsplatform”, som de har udviklet for KEF.

”Systemet tillader folk selv at vurdere, hvor effektivt man bekæmper ukrudtet i forhold til nabokommunen. Det har ingen haft mulighed for at svare på før,” siger Bo Galsgaard, sektionsleder for Maskin- og Sensorteknologi hos Teknologisk Institut.

De grønne felter på Danmarkskortet viser de kommuner, som kører med systemet i år. Teknologisk Institut har udviklet “Kommunal Ukrudtsplatform” for KEF (Kommunalt EntreprenørForum). Teknologisk Institut holder oplæg begge dage om Kommunal Ukrudtsplatform på Maskiner under Broens miniseminarer den 26. og 27. august i Middelfart.

Systemet bruger et kamera monteret foran maskinen til kontinuert at måle ukrudtsmængden og kortlægge denne. KEF får på denne måde et databaseret værktøj til at sammenligne effektiviteten af deres maskiner og strategier, som på sigt også vil kunne bruges til at optimere den daglige drift.

Netop nu er 25 kommuner med i projektet via på forskellig vis igennem KEF. Systemet bliver dermed testet på en række maskinløsninger– enten hos kommunernes egen materialegård eller hos den private entreprenør hvis opgaven er udliciteret – og næste skridt er at krydse data på tværs af kommunerne. Dermed vil man for eksempel kunne se, hvad det betyder at behandle et fortov hver tredje uge frem for hver femte uge, hvilken maskine der klarer hvilken belægningstype bedst, og hvad sæsonvariationer gør ved effekten og meget andet, pointerer Bo Galsgaard:

“Næste år kan man tage over en halv million målepunkter og vurdere: hvor gode er vi egentlig til at bekæmpe ukrudt? Så kan man begynde at sammenligne. Hvad gør det eksempelvis, at nabokommunen har en anden frekvens eller en anden maskine?”

De røde punkter viser et fortorvspunkt, hvor der er meget ukrudt (mere end 0,5 % af arealet er ukrudt). De grønne viser punkter hvor der er lav eller ingen ukrudt.

Og fordi systemet både filmer første og tiende gang, maskinen kører over belægningen, kan det også give et klart svar på, hvor højt ukrudtstrykket er på den pågældende strækning.

Der er altså optakt til, at landets grønne forvaltninger og driftsentreprenører kan få et overblik som aldrig før og dermed blive langt bedre til at træffe de rigtige planlægnings- og indkøbsbeslutninger.

Bliv klogere på fremtidens ukrudtsbekæmpelse, når Bo Galsgaard holder oplæg om Kommunal Ukrudtsplatform på Maskiner under Broens miniseminarer den 26. og 27. august i Middelfart.

Miniseminarerne er korte faglige oplæg – uden tilmelding.

Adgang til Maskiner under Broen og alle miniseminarer begge dage er gratis.

Hent billet til messen og dermed også miniseminarerne på https://messeportal.dk/maskiner-under-broen-2026/