Udstillerbetingelser

Betingelser for udstillere på Maskiner under Broen

Betalingsbetingelser

50 % af standlejen betales 1. februar 2024, og resten senest den 1. juni 2024. Ved tilmelding efter den 1. juni 2024 faktureres hele standlejen umiddelbart efter tilmelding med betalingsfrist 10 dage. Ved for sen indbetaling beregnes renter med 1,5% pr. md.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er senest den 1. august 2024. Tilmeldingen er bindende ved tilmelding via hjemmesiden. Afmelding skal ske skriftligt til udstillingsleder og kun mod betaling som følger: ved afmelding modtaget inden den 1. juni 2024 skal betale af 50 % af standlejen, og ved afmelding efter 1. juni 2024 faktureres det fulde beløb.

Bemanding og reklamering

Standene må bemandes med firmaets egne medarbejdere. Det er kun tilladt at være repræsenteret med medarbejdere fra andre firmaer, hvis disse firmaer udstiller på Maskiner under Broen (MuB24). Der må ikke ved skilte eller lignende reklameres for andre firmaer eller for produkter, som ikke normalt forhandles af det udstillende firma. Dette gælder dog ikke, hvis produktleverandøren selv udstiller på MuB24. Overtræder man ovenstående, vil man blive faktureret for ekstra standleje.

Demokørsel på messen

Der er mulighed for demokørsel på egen stand. Man kan selv sørge for forsvarlig afskærmning eller købe det sammen med øvrige bestillinger til standen. Afskærmning SKAL godkendes af udstillingsleder inden messens start. Det er ikke tilladt at grave og gøre skade på underlaget på pladsen. Inden demo-kørsel mv. henstilles til, at udstillere har sikret sig forsikringdækning både for person- og tingskade, se venligst nedenfor. Derudover henstiller vi til, at man er mest muligt hensyn til sine udstillerkollegaer i forhold til placering af demoområdet og i forhold til støj, og at der kun kørers 5-10 minutter to gange i timen.

Ansvar og erstatning

Udstillerne bærer under hele udstillingen det fulde all-risk ansvar for medarbejdere samt for medbragte, udstillede genstande (uanset ejerforhold), herunder både brand, tyveri, ulykker og hændelige hændelser. Ansvaret omfatter bl.a. skader på personer, udstillingsarealet eller udstillingsværtens ejendom. Udstillernes ansvar omfatter også skader i forbindelse med transport samt af- og pålæsning af maskiner og udstyr. Alt gods der af- eller pålæsses af de læssemaskiner udstillingen stiller til rådighed, skal ved kørsel og under læsning være forsvarlig fastgjort, eksempelvis surret på paller eller løftes i egnede beslag eller løfteøjer. Arrangørerne fraskriver sig ethvert ansvar, også for læssemaskiner eller assistance, der stilles til rådighed. Det er udstillers ansvar at sørge for tegning af tilstrækkelig forsikring, og der gøres opmærksom på, at nogle erhvervsforsikringer som standard ikke omfatter fx demo-kørsel og udstilling, og at der i så fald bør tegnes tillægsforsikring. Bemærk, at under udstillingen påhviler det udstillerne at overholde gældende arbejdsmiljøregler. Ved demonstrationer af maskiner og redskaber skal gældende sikkerhedsforskrifter ligeledes overholdes. Alle udstillere er selv ansvarlige for forsikring af maskiner og udstyr, i forbindelse med transport af- og pålæsning og udstilling. Alt gods der af- eller pålæsses af de læssemaskiner udstillingen stiller til rådighed, skal være forsvarlig surret på paller eller løftes i egnede beslag eller løfteøjer.

Adgangstegn

Som adgangstegn gælder adgangskort for udstillere og billetter for besøgende. Køb af stand på MuB24 inkluderer gratis adgangskort til personale og billetter til gæster. Udstillere kan invitere kunder og forretningsforbindelser elektronisk via et link, man får tildelt ved tilmelding.

Parkering

Under udstillingen er parkering uden for egen stand, på veje og rabatter ikke tilladt. Indkørsel skal ske minimum 30 min. før, udstillingen åbner for besøgende, og udkørsel må først ske, efter udstillingen er lukket. Under udstillingen må der ikke køres med bil eller maskiner udenfor egen stand. Al kørsel kan kun foregå på anviste veje.

Åbningstider

Udstillingen er åben onsdag de 28. august og torsdag den 29. august 2024, begge dage fra kl. 9:00 til 16:00. I dette tidsrum skal standene være bemandet.

Opstilling

Udstillingsområdet er åbent for opstilling fra mandag den 26. august til tirsdag den 27. august 2024 i tidsrummet fra kl. 7.00 til 19.00.

Vagtordning

Udstillingsområdet vil uden for udstillingens åbningstid blive bevogtet af vagtselskab. Bevogtningen sker fra mandag den 26. august kl. 17.00 til fredag den 30. august 2024 kl. 7.00.

Nedtagning

Nedtagning må først påbegyndes torsdag den 29. august 2024 kl. 16.00. Området skal være ryddet senest fredag den 30. august kl. 16.00, hvorefter tilbageværende udstillingseffekter vil blive fjernet af MuB24 på udstillerens regning. Udstillernes forsikring skal dække risikoen for hærværk, tyveri og lignende i hele perioden fra opstilling til afhentning.

Aflevering af udstillingsarealer

Arealerne skal afleveres i den stand, de befandt sig i før udstillingens begyndelse, dvs. retableret og opryddet. Der vil være opstillet containere til affald. Hvis retablering og oprydning efter udstillingsledelsens skøn ikke er udført, har MuB24 ret til at foretage retablerings- og rengøringsarbejder for udstillerens regning.

Installationer

Der opstilles fuld service toiletter på området.

El-installationer til standene påbegyndes ugen før, men kan først forventes færdige dagen før udstillingen åbner.

Pris for el på standen er kr. 1.000,- (230V – 13A) max 2.000W, ved forbrug over 2.000W stiger prisen med 1.000 kr. pr. 2.000W.