Miniseminarer
Gratis miniseminarer
For at fuldende det faglige indhold på messen vil vi igen i år arrangere faglige lynkurser. Disse miniseminarer afholdes i teltet ved restauranten.
Plan for Miniseminarerne:
| Onsdag den 26. august | Torsdag den 27. august | |
| Kl. 10.00 | Kommunal Ukrudtsplatform | Krav om emissionsfri maskiner |
| Kl. 11.30 | Krav om emissionsfri maskiner | Kommunal Ukrudtsplatform |
- Kommunal Ukrudtsplatform: Teknologisk Instituts og KEFs databaserede værktøj til at sammenligne effektiviteten af ukrudtsbehandlinger.
- Krav om emissionsfri maskiner: Hør hvad de kommende krav om emissionsfri maskiner betyder for samarbejdet mellem entreprenører, maskinleverandører- og udlejere samt bygherrer.
UDDYBENDE OM “KOMMUNAL UKRUDTSPLATFORM”
Teknologisk Institut har udviklet “Kommunal Ukrudtsplatform” for KEF (Kommunalt EntreprenørForum). Systemet bruger et kamera monteret foran maskinen til kontinuert at måle ukrudtsmængden og kortlægge denne. KEF får på denne måde et databaseret værktøj til at sammenligne effektiviteten af deres maskiner og strategier, som på sigt også vil kunne bruges til at optimere den daglige drift.
Teknologisk Institut holder oplæg begge dage om Kommunal Ukrudtsplatform på Maskiner under Broens miniseminarer den 26. og 27. august i Middelfart.
Oplægsholder: Sektionsleder ved Maskin- og Sensorteknologi ved Teknologisk Institut, Bo Galsgaard
UDDYBENDE OM “KRAV OM EMISSIONSFRI MASKINER”
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune kræver, at alle arbejdsmaskiner under 8 tons skal være emissionsfrie på samtlige af forvaltningens egne anlægsprojekter pr. 1. juli 2027.
Hør mere om de kommende krav, hvad næste skridt er, og hvad kravene betyder for samarbejdet mellem entreprenører, maskinleverandører- og udlejere samt bygherrer i dette oplæg, som vil sætte fokus på, hvordan et styrket samarbejde imellem parterne giver mulighederne for at være ambitiøse omkring anvendelse af emissionsfrie maskiner i bygge- og anlægsbranchen.
Oplægsholder: Projektleder for fossil- og emissionsfrie maskiner i Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning, Dennis Østergaard Poulsen